Anarki er en meget unik og speciel styreform i det anarkismen faktisk er fortaler for, at den bedste form for styre er, at der ikke er noget styre overhovedet. Dette er også hovedårsagen til, at Anarkiet i høj grad oftere bliver refereret til som en ideologi i stedet for en styreform.
Frakastelsen af styret betyder selvfølgelig også, at anarkismen typisk er et direkte modsvar til alle andre former for styre, da langt de fleste andre styreformer betyder, at der er nogle grundlæggende faste rammer, som medfører at der er nogle der har magt over andre.
Dette er også en af hovedårsagerne til, at man forbinder anarki med en form for usikkerhed, usikkerhed, eller kaos – Der er simpelthen en mangel på faste rammer.
Men dette er ifølge Anarkismen selv forkert. Tværtimod lægger anarkister vægt på, at det moderne samfund selv leder til kaos og at dette bør bekæmpes gennem en nedbrydelse af en vær form for statslig autoritet.
Det vil altså sige, at man i et Anarki, er af den overbevisning at ingen må bestemme over andre. Anarki er derfor en idé om et samfund, hvor der er så lidt kontrol som muligt.
Mange er af den opfattelse at anarkiets grundtanker er gode, da det vægter frihed og lighed fremfor alt, men problematikken ved anarkiet er, at det er svært at gøre til en realitet.
Problematikken opstår da manglen på de faste rammer, er utroligt svær at sprede ud over mange mennesker uden at det havner i kaos.
Derfor bliver Anarki oftest refereret til som værende en utopi – hvilket man bruger om ting, der er for gode til at kunne være sande eller kunne fungere.
Måden man typisk ser anarki i vores tid, er som et modsvar på et styre der nedtrykker dets befolkning. Derfor tager anarkiet, selvom det ikke er grundtanken, oftest en voldelig karakter, da et anarkistist modsvar oftest medfører et direkte opgør mod det styre der hersker i en stat.
Derfor forbinder man også anarkiet, som værende noget man har i en overgangsperiode. Det er en ”styreform” eller en ideologi, der bryder med noget, der ikke fungerer og leder til noget nyt.
